På Magleblik Skole har vi taget konkrete tiltag mod det gode skoleliv, da vi vil være skolen, hvor alle lykkes. For at blive det, skal alle mødes ”hvor de er” og få tildelt rammer for udvikling.
I personalegruppen arbejder vi alle med at udvikle vores professionelle relationskompetence ved at styrke positive emotioner, afstemme, mentalisere, handle omsorgsetisk samt at give elevgruppen oplevelser af autonomi, kompetence og samhørighed.
Vi har også valgt at have 2 lektioner med trivselsaktiviteter på skemaet for alle vores klasser, 0. – 9. årgang, i faget Livsduelighed. Livsduelighed er et trivselsfag, der udvikler sociale og personlige kompetencer for både den enkelte elev, som gruppen. Faget tager udgangspunkt i den positive psykologi, det ressourceorienterede børnesyn og kommunens børnesyn.
Disse initiativer er af forebyggende karakter, men strategien skal også være af indgribende karakter, når mobning alligevel finder sted. Mobning er et fælles anliggende for skole, elever og forældre. Kun sammen kan vi gøre en forskel. Derfor er det essentielt, at alle ved, hvad man skal, når man oplever mobning.
Definition af mobning:
Mobning er et socialt fænomen, hvor der sker en fordrejning af de sociale normer og relationer i negativ og ekskluderende retning.
Mobning kan have verbal, social, fysisk, materiel, elektronisk og virtuel karakter og kan foregå både direkte og indirekte.
Retningslinjer for elever, forældre og personale ved mobning:
- Når du oplever mobning, skal du kontakte en voksen/medarbejder på skolen.
- Ledelsen, ved nærmeste leder, skal involveres hurtigst muligt.
- Ledelsen undersøger, om mobning finder sted.
- Ledelsen udarbejder i samarbejde aktionsplan.
- Aktionsplan implementeres i samarbejde.
- Evaluering